, PRELOAD , PRELOAD , PRELOAD , PRELOAD , PRELOAD , PRELOAD , PRELOAD , PRELOAD , PRELOAD , PRELOAD

Broderloge nr. 6 Eureka

Spørgsmål og svar

Hvad står Odd Fellow for?
Odd Fellow bygger på Venskab – Kærlighed – Sandhed, et livsprincip alle logebrødre og søstre stræber at leve efter. Odd Fellow står for medmenneskelighed og næstekærlighed.

Hvad betyder de 3 kædeled?
De 3 kædeled står netop for Venskab – Kærlighed – Sandhed.

Hvad laver man i en Odd Fellow loge?
Arbejdet i en loge er opdelt i et indadvendt og et udadvendt arbejde. Det udadvendte mod samfundet der blandt andet omfatter humanitært arbejde og det indadvendte omfattende etisk belæring, foredrag om dags-aktuelle eller kulturelle emner. Efter hvert logemøde samles medlemmerne til et hyggeligt og selskabeligt samvær.

Er Odd Fellow en hemmelig orden?
Nej! Odd Fellow er en lukket orden, med hvilket menes, at du skal anbefales af en i logen for at kunne blive optaget som medlem.

Hvordan bliver jeg medlem?
Du bliver medlem ved at blive anbefalet af en i logen. Du kan også selv prøve at kontakte logen. Se linket “Kontakt” til venstre.

Hvad koster det at være medlem?
Du betaler et månedligt beløb der p.t. andrager kr. 350,- pr. mdr. Herudover findes der optagelses- og gradegebyrer.